Foto: Søren Hartvig, TV2, Frontier2 Film.
Træd ind i Pyrus’ magiske univers, når Museum Give åbner udstillingen Alle tiders Pyrus. Mød Kandis, syng med på kendte sange, oplev de ægte rekvisitter fra julekalenderne – og hjælp Pyrus og vennerne med at redde julen.
Der er plads til 300 gæster til Kandis-showet efter først til mølle-princippet.
Kom med, når vi åbner Alle tiders Pyrus
Den 7. november slår vi dørene op til Alle tiders Pyrus på Museum Give. Her kan børn og voksne gå på opdagelse i det velkendte univers fra Pyrus-julekalenderne og komme helt tæt på ægte rekvisitter fra produktionerne.
Men julen er ikke reddet endnu! I udstillingen bliver du en del af fortællingen og kan hjælpe Pyrus, Kandis, Gyldengrød og alle de andre med at redde julen.
Mød Kandis
På åbningsdagen får Museum Give besøg af Kandis fra Pyrus-julekalenderen. Hun synger nogle af de kendte sange fra Pyrus-universet og fortæller jule historier. Efter showet har du mulighed for at møde Kandis helt personligt.
Showet starter kl. 11.00!
Der er plads til 300 gæster til Kandis-showet, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Det kan du opleve
- Se ægte rekvisitter fra Pyrus-julekalenderne
- Gå på opdagelse i udstillingen Alle tiders Pyrus
- Hjælp Pyrus, Kandis, Gyldengrød og vennerne med at redde julen
- Hør Kandis synge kendte sange fra Pyrus-universet og fortælle historier
- Mød Kandis til meet and greet
Hvem kan deltage?
Åbningsdagen er for alle. Tag børnene, børnebørnene eller andre Pyrus-fans med til en dag, hvor både nye og gamle generationer kan gå på opdagelse i Pyrus-universet.
Praktisk
Dato: 7. november 2026
Tid: Kl. 10.00–16.00
Sted: Museum Give, Donneruplundvej 2, 7323 Give
Pris: Almindelig entré til Museum Give. Børn og unge under 18 år samt gæster med årskort har gratis adgang.
Kandis-show: Der er plads til 300 gæster. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Du kan købe billet på forhånd på Museum Gives side med åbningstider og entré, men du er også velkommen til at møde op på dagen.
Bemærk, at en entrébillet købt på forhånd ikke reserverer en plads til Kandis-showet. Her gælder først til mølle.
Der kan være mange, som gerne vil opleve Alle tiders Pyrus på åbningsdagen. Derfor kan der opstå ventetid, før du kan komme ind i selve udstillingen.
Mad på dagen
Bliver du sulten undervejs, opstiller vi madboder, hvor du kan købe noget at spise.
Kom og vær med, når vi åbner dørene til Alle tiders Pyrus på Museum Give!




