Amlund – Ann Trøglborgs fødehjem (Foto: Luca Berti)
Ane Jensdatter Trøglborg
Ane var kendt som klog kone. Hun blev født på Amlund i Lindeballe Sogn i 1816 og død på Trøgelborg i Ringive 1907… men hvem var “Ane Jensdatter Trøglborg” egentlig?
Det er vanskeligt at skrive en fyldestgørende historie om Ane Jensdatter – også kaldet Ann Trøglborg. Hun er fra en tid, hvor man sjældent skrev stor historie om folk fra landet. Og endnu sjældnere om folkene, der boede på heden. Det vi ved om hendes liv og virke, er dels fra kirkebøgerne fra Lindeballe og Ringive sogne og dels fra Pastor Hans Kau, som i 1919 skrev sine egnserindringer og -fortællinger ned ”Af de kloge mænds og koners saga”. Foruden blev hun omtalt i Vejle Amts Folkeblad, og hendes lægebog er blevet gemt i Dansk Folkemindesamling.
Af brudstykkerne kan vi se, at den første del af sit liv, levede Ane på gården Amlund i Lindeballe Sogn. Her voksede hun op som en del af gårdens arbejdsfællesskab. Hendes opgaver bestod som så mange andre unge børn fra landet bl.a. i at hyrde, malke, grave mergel, pløje, så og høste. De historier, som Hans Kau har nedfældet, tyder på, at Ann var god til at tage fat. Endda at hun var stærkere end de fleste. Ifølge beretningen tales om fysisk styrke, men brudstykkerne af hendes historie vidner også om, at hun nok også var stærk af vilje og karakter.
Som 26-årig drog hun d. 1. november 1842 ud for at tjene på ”Trøglborg” i Ringive Sogn. Trøglborg var ejet af morbror Niels Christian Hansen. Gården var i dårlig stand efter nogle uheldsvangre år, så der var nok at tage fat på. Her mødte hun Niels Christian Hansens søn, Knud, som hun giftede sig med.
Efter Niels Christian Hansens død arvede sønnen Knud Trøglborg. Sammen fik Knud og Ane opbygget et produktivt landbrug. I sådan grad, at husmandsstedet, som Ane i sin tid kom til, blev udskiftet med en stor grundmuret gård. Historierne tydede på, at Ann var en fortræffelig handelskvinde. Hun lod sig ikke snyde, og vidste altid, hvad et dyr skulle koste uanset om det skulle sættes til salg eller købes. Selv på sine gamle dage, hvor Ane ikke tog med til dyremarkederne, gav hun de udsendte streng besked på, hvilke dyr der skulle sælges og til hvilken pris. Men det var ikke kun Anes evner som handelskvinde, der hjalp Trøglborg på ret køl igen. Fra gården begyndte Ane nemlig også at praktisere som klog kone.
Ann Trøglborg på sine ældre dage (foto: Give Lokalhistoriske Arkiv)
Hvad vil det sige at være klog?
Du har måske allerede en idé om, hvad det vil sige at være klog. Der er nok sammenfald i forståelsen, men at være ”klog” havde en lidt anden betydning. Titlen var omgærdet af mystik, og med god grund. De kloge kunne magi. Ikke hekseri, vel at mærke! Den slags ondskab praktiserede de ikke, selvom de nok kunne genkende den, når de mødte den i deres praksis. Heksekunster skulle læres inden konfirmationen, og var en helt anden boldgade. De kloge brugte deres kundskaber til at kurere folk og dyr med hjælp fra folkemedicin, trylleremser og gode råd.
At blive ”klog” var ikke alle forundt. Kun hvis man havde en klog mor eller far, kunne man blive oplært i hemmelighederne. Ane lærte at være ”klog” af sin mor Ane Johanne Hansdatter, som havde stået i lære ved sin far, Hans Pedersen Smed. I arv fulgte slægtens Cyprianus – en slags læge- eller tryllebog, som kun de indviede kunne læse og forstå. Her var kure, opskrifter og remser nedskrevet.
Anes kure var underlige. Både den gang og i dag. Det kunne være pandekager med hemmelige ingredienser, som kunne kurere blegsot, eller stærke snapse blandet bag lukkede døre, som afhjalp gigt eller andre dårligdomme. Mod bylder eller eksem kunne man få blandinger, som skulle smøres på de udsatte områder. Der er mange beretninger om, at hendes kure virkede i Hans Kaus egnserindringer, men særligt en historie kan vi følge i Vejle Amts Folkeblad fra slutningen af 1800-tallet.
Den 14. november 1894 udkom Vejle Amts Folkeblad med følgende nyhed: ”Amtet har beordret tiltale imod en meget gammel ”klog Kone” Ane Jensdatter Trøglborg for Kvaksalveri. Som Helbredsmiddel skal hun have benyttet nogle meget appetitlige Meidikamenter bestaaende af hakket Hugormekjød og flere lignende Delikatesser.”
Det var ikke en atypisk sag i sin tid. Flere uddannede læger var stærkt utilfredse med at kloge folk praktiserede i deres distrikter. Især fordi befolkningen i overvejende grad havde større tiltro til de kloges evner, end til lægernes. Det var selvsagt dårligt for forretningen. I Vejle Amts Folkeblad kunne man da også et par uger senere læse Niels J. Andresens forsvar for Anns handlinger:
”Der omtales ikke for hvilken Sygdom, en Dreng paa 8 Aar, føler det som min Pligt at fremstille Sagen.”
”I Forsommeren d. A. blev bemeldte Dreng bidt af en Hugorm. Jeg kørte ham strax til Distriktslægen i Grindsted for at faa ordineret en Modgift, da Drengen var meget daarlig. Lægen erklærede, at han ikke kjendte nogen Modgift for nævnte Sygdom.”
”Jeg spurgte da, om han troede, at Drengen kunde leve. Dette besvarede han hovedrystende.”
”I min Vaande søgte jeg den omtalte Ane Jensdatter (kaldet Ane Trøglborg), da jeg vidste hun var en erfaren Kone, og vi har kun Gud og hende at takke for, at Drengen lever og er rask, skjønt han efter menneskeligt Skjøn var Døden nær.”
”Dette for at belyse den Skygge, der i den Anledning er falden paa hende”
Hugormebid var en del af livet på heden, og det var selvsagt vigtigt, at der kunne gøres noget, når uheldet var ude. Men distriktslægen fra Grindsted var ganske utilfreds med, at han intet kunne stille op, og Ane Trøglborg fik kureret drengen. Sagen er højst bemærkelsesværdig fordi, Ane blev bedt om at fortælle om sin behandling ifm. retssagen. Drengen var blevet kureret med en blanding af bl.a.
- ”tørret og stødt Kjød af en ung Hugorm, der skulde være indfanget i Maj Maaned”
- ”Mælk”
- ”Urin”
- ”Brændevin”
- ”Hvidløg”
- ”Skorpionolie”
Nogle af ingredienserne i medicinen er kontroversielle. Men de fleste kunne rekvireres på datidens apoteker. Anmeldelsen resulterede i, at Ane blev idømt en mindre bøde og sagens omkostninger. Hun appellerede dog sagen til landsretten i Viborg, hvor hun førte sin egen sag. Ane klarede her frisag og fik udstedt en skriftlig tilladelse med kongens underskrift på, at hun fremover måtte kurere hugormebid.