Fotograf Luca Berti på cykel med sit kamera

I Ringive opsøgte jeg Christen Hansen Møller i Hedegaard, og han gav mig mange gode Bidrag. Baade fik jeg en hel Del gamle Bonderegler og nogle gamle Skjæmteviser, som han sang for mig, og tillige fik jeg en Del Toner skrevet op.

 

(Evald Tang Kristensen i Minder og Oplevelser III, 1925)

FØLG MED når vi den 4. til 18. maj kaster os ud i en samtidsindsamling i folkemindesamleren Evald Tang Kristensens fodspor!

Turen foregår på cykel og starter i Vejle. Herfra cykler vi mod Ravning og Randbøl, op mod Gadbjerg og videre mod Dørken og Thyregod. Herfra fortsætter ruten mod Brande, Sønder Felding, Troldhede, Ikast og så syd på igen mod Isenvad, Ejstrupholm, Nørre Snede og Vonge, hvor ruten ender.

Undervejs vil du her på siden, kunne følge med i hvad Luca og Henriettes oplever undervejs samt hvor de befinder sig på ruten.

Følg med her for at se hvornår vi er i dit område!

Rejsen ud over de jyske hedelandskaber

Om projektet

For 100 år siden reddede folkemindesamler Evald Tang Kristensen en del af den danske kulturarv fra glemslen ved at vandre fra dør til dør ud over den jyske hede. Var det ikke for hans ihærdighed, ville store dele af Danmarks fortælletraditioner, levemåder og identitet i dag være tabt.

Nu står vi dér igen.

Det danske landskab gennemgår i disse år den største omkalfatring siden industrialiseringen, og midt i denne forandring risikerer de mennesker, der lever i overgangszonerne mellem landbrug, natur og energiproduktion, at blive usynlige i fortællingen om Danmark anno 2026.

For at dokumentere og formidle denne kulturhistoriske tipping point har Museum Give modtaget støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Hedeselskabet til gennemførelsen af projektet ”I Evald Tang Kristensens fodspor”. Støtten gør, at vi kan indlede et omfattende kulturhistorisk og fotografisk indsamlingseventyr, der skal indfange et Danmark i dramatisk bevægelse.

Folkemindesamler Evald Tang Kristensen

Evald Tang Kristensen dedikerede hele sit virke til indsamling af folkeminder og dagliglivets historie.

Fra 1867 og frem, foretog han et utal af ture ud over heden, for at finde og tale med fattige og småkårsfolk, der endnu kunne huske de gamle historier og viser. På sine mange rejser nedskrev han eventyr, folkeviser, sagn og gåder fra 3348 mennesker. Indsamlede fonografoptagelser af sange, violinspil og fortællinger, samt foranledigede, at der blev taget fotografier af et udvalg af hans meddelere.

Med hjælp fra sprogforskeren Svend Grundtvig (søn af N.F.S. Grundtvig) fik han en stor del af materialet udgivet, og i dag betragtes Evald Tang Kristensen som den største folkemindeindsamler i den vestlige verden før Første Verdenskrig.

I den sidste del af sit liv, var udgangspunktet for Evald Tang Kristensens rejser, hjemmet Mindebo i Mølholm i Vejle.

Folkemindesamler Evald Tang Kristensen (cc)

Hvem kan du møde i dit lokalområde

Fotograf og dokumentarisk Luca Berti

Henriette Sevelsted antropolog med speciale i miljø og natur

Henriette er miljøantropolog og har tidligere beskæftiget sig med Evald. T. Kristensens indsamlede materiale i relation til danskeres natursyn. Hun er optaget af forskellige former for natursyn og de følelser det frembringer.

Luca Berti kunstfotograf og fotodokumentarisk

Luca har 25 års erfaring og han har specialiseret sig i sort/hvid analog fotografi.

Siden 2011 har Luca Berti været særligt optaget af at dokumentere og bevare samtidskultur i norden og de baltiske lande ved brug af sit kamera. Det har resulteret i en lang række udstillinger og bogudgivelser.

Luca Berti Photography

Henriette Sevelsted

Et projekt i offentlighedens interesse

Stor tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Hedeselskabet uden hvis støtte projektet ikke kunne realiseres.

Med projektet positionerer Museum Give sig som frontløber i arbejdet med at dokumentere en afgørende transformation, før den bliver fortalt af historikere i historiebøgerne, i stedet for af de mennesker, der lever midt i den. Der er ikke tale om nostalgi. Der er tale om nødvendig samtidshistorie og sikring af samtidens immaterielle kulturarv.

Louis Hansens Fond logo RGB Sort
Hedeselskabet RGB BLACK

Vil du vide mere, har du spørgsmål eller kommentarer. Kontakt museumsinspektør Celia Ekelund Simonsen: ces@museumgive.dk