Så er forårets foredragsprogram kommet!
Endnu engang kan du nemlig komme med til livestream foredrag på Museum Give, direkte fra Søauditorierne ved Århus Universitet.
- tirsd. 28-02-2023: foredrag om hvad dybe boringer i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid
- tirsd. 07-03-2023: foredrag om virus (det er en opdateret udgave af foredraget i marts 2020)
- tirsd. 21-03-2023: foredrag om kaffeplantens biologi og dyrkning samt sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe
- tirsd. 28-03-2023: foredrag om stjerners fødsel, liv og død
- tirsd. 18-04-2023: foredrag om RNA som fremtidens programmerbare medicin
- tirsd. 25-04-2023: foredrag om myrer (det er en opdateret udgave af foredraget i april 2018).
Du kan også følge med og læse om tidligere foredrag her: Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Vær med når danske forskere fortæller om bl.a. søvn og immunforsvaret, kvantefysik og vores urolige klode.
Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de steder, der som Museum Give er vært for foredragene. Foredragene bliver ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.
Der er fri entré og du kan købe kaffe/te og kage, pris 35 kr.
Foredraget starter kl. 19. Mødetid fra 18.45.
Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget.