Kom med til indvielsen af Museum Gives nyeste skud på udstillingsstammen fredag den 27. juni!
Med et nyt navn, nye historier og en autentisk kro som kronen på værket står den tidligere Handel og Håndværks-udstilling klar til at blive genudforsket. Gerda Jørgensen (V), medlem af Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati og formand for Teknisk udvalg, indvier udstillingen kl. 15.00, og derefter byder Museum Give på lidt lækkert til ganen.
Vi glæder os enormt meget til at vise jer resultatet af den seneste tids hårde arbejde! Med etableringen af en landsbykro bliver handelslivet og håndværksfagene bundet sammen på midten i udstillingen, og vi er sikre på, kroen kommer til at danne ramme om festlige arrangementer og begivenheder i museets fremtid.
Mange gode mennesker har været involveret i udstillingsprocessen fra start til slut, og derfor skal der lyde et kæmpe stort tak til alle, der har stillet muskler, hjerner og gåpåmod til rådighed undervejs. Også tak til Vejle Kommunes Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati, der igennem deres Udviklingspulje og Borgernes Grønne Omstillingspulje har gjort arbejdet med udstillingen muligt.
Det bliver en udstillingsåbning med højt humør og fællesskål. Ses vi?