“Vaerk” – Nye perspektiver i det samlede håndværk
Projektet “Vaerk” er en koordineret samlings-gennemgang af syv jyske museers håndværkssamlinger, der skal sikre en målrettet og koordineret sikring af de danske håndværkssamlinger med forsknings- og formidlingsmæssig værdi.
De danske museers nyere tid samlinger er historisk set begyndt med indsamling af håndværksgenstande, som et forsøg på at bevare mindet om de mange håndværk, der forsvandt med industrialiseringen.
Håndværkssamlingernes høje alder betyder ofte, at registreringen af genstandene ligger langt fra moderne registreringspraksis. Derfor mangler vi det overblik, der er nødvendig for, at vi på bedst mulige måde kan sikre, at Danmarks materielle håndværkshistorie bliver bevaret til eftertiden.
I projektet vil syv jyske museer gennemgå, deres håndværkssamlinger, samt udvikle en koordineret plan for, hvordan de sammen kan sikre deres håndværkssamlingers forskning- og formidlingsværdi og stadig blive ved med at samle nye håndværksgenstande ind.
De deltagende museer er:
- Museum Give
- VejleMuseerne
- Billund Kommunes Museer
- Sydvestjyske Museer
- Glud Museum
- Museum Midtjylland
- Danmarks Industrimuseum
Projektet er støttet af Slots- og kulturstyrelsen.
I medierne
https://vafo.dk/artikel/gem-skal-styre-stort-banebrydende-projekt

Gennemgang, udskillelse og samkoordinering af udvalgte museumsbesættelsessamlinger.
Projektet bestod af en samlingsgennemgang af fire danske museers besættelsessamlinger med mål at fokusere museernes sikring af besættelsessamlingernes forsknings- og formidlingsmæssige værdi, strømline de respektive samlinger og strukturere registrering til fælles tværmuseal gavn. Derudover skulle projektet fungere som et afsæt for et netværk med mere koordineret samlingsindsats museerne imellem.
I forbindelse med projektets afslutning, blev der d. 23 januar 2023 afholdt et seminar som der, i samarbejde med ODM, blev afholdt på Museum Give. Resultater fra projektet blev fremlagt af de deltagende museer, samt yderligere foredrag om samlingsvaretagelse og betydningsvurdering fra inviterede gæsteforedragsholdere.
De deltagende museer:
Museum Give
Ringkøbing Fjord Museer
Museum Kolding
Mark | Billund Kommunes Museer
Projektet er støttet af Slots- og kulturstyrelsen.
